San FranciscoOprettet af Henrik Fonsmark ons, september 01, 2010 07:57:11Sooo.. Vi kom tilbage til
civilizationen, nærmere bestemt San Jose. Og hvad er der i San Jose?
Henry's famous Hi-life! (Verdens bedste bar BQ!!) Vi ankom tirsdag,
tog afsted torsdag, og nåede at spise der 3 gange... Ind i mellem
var vi også ude og spille 2 x 9 hullers golf. (en sejr til hver)
Så stod den på San Francisco igen og
nærmere bestemt Baseball på AT&T Park mellem San Francisco
Giants og Arizona Diamondbacks, og på football på McAfee Colosseum
mellem Oakland Raiders og San Francisco 49'ers. Det var henholdsvis
fredag og lørdag, så det er absolut umuligt, ikke at sammenligne de
2 og kort sagt, så vinder football! Vi har set rigtig meget baseball
på tv herovre, for hver gang man kommer ind på en bar, så er der
baseball, og ja, så begynder man at følge lidt med osv. Så vi
kunne reglerne; det var ikke dér den lå. Til gengæld var Giants
ynkelige. De tabte 6-0, var bagud 3-0 efter første inning, og de kom
bare aldrig rigtig i gang. Det mest underholdende indslag var, at 2
af vore naboer på stadion delte en flaske vodka, og derefter råbte
efter D-backs (modstanderne) som varmede op ud for os... Galde og
alkohol =kreative svinere.
Til gengæld var der virkelig tryk på,
da vi var ude og se football. Det er et lokalopgør, og af en eller
anden grund, har amerikanerne ikke tænkt på at skabe afdelinger på
stadion, specifikt til hjemme- eller udeholdets fans. De sidder
derfor lige op og ned af hinanden. Vi blev rådet til, ikke at tage
rødt på, fordi risikoen for at få tæsk ville være for stor...
Det var en såkaldt pre-season kamp, altså en venskabskamp inden
turneringen rigtig starter. Det gjorde, fik vi fortalt, 2 ting: Dels
var der ikke helt fyldt på stadion, dels var der færre slagsmål.
Politiet er massivt til stede (ikke vagter, politiet) så det
udartede sig ikke rigtig, men vi så en del optøjer på stadion...
Men men men, spørger du måske, det er
jo amerikansk football, er der så ikke masser af pauser? Faktisk var
der meget færre pauser end vi havde frygtet/forventet. Ved ikke om
det er fordi det er pre-season, men fedt var det. Der ud over sker
der hele tiden noget. Ved hver pause er der musik, og dansende
cheerleaders, videoer på storskærme osv. At San Francisco vandt
28-24, og scorede det afgørende touchdown med under 2 minutter
tilbage, hjalp også en del på spændingen.
Mandag var vi så ude og se Alcatraz,
hvilket var virkeligt spændende. Det er meget velholdt, og der er
meget stemning i de gamle bygninger, hvor man kan kigge ind i de små
celler (1.66 x 3 meter)... Wow
Tirsdag blev brugt på shopping for
efter 7 uger herovre, syntes vi ikke, at vi havde helt nok at fylde i
vore tasker, så der blev lige hentet lidt ekstra ind.....
Onsdag morgen (kl. 7 lokal tid) flyver
vi så mod New York, derfra til Frankfurt og så hjem til Billund. Vi
er hjemme igen (ifølge planen) torsdag formiddag, og det skal
efterhånden blive rigtig godt, at komme hjem igen!
På et tidspunkt vil der komme en
mindre beskrivende, og mere eftertænksom blog omkring den
amerikanske kultur, men nu skal vi lige hjem først :)
Ud og seOprettet af Henrik Fonsmark man, august 30, 2010 20:12:41Vågnede her til morgen, efter den
vildeste drøm:
Jeg kigger ud over en gigantisk dæmning, men da jeg
vil til at gå hen ad den, ændrer den sig, og jeg går nu langs en
gigantisk dal; vender mig om, og går lige ned i dalen. Der er 35-40
grader varmt, og jeg har en taske på ryggen, fyldt med vand, isthe
og frugt, så det er varmt. Meget varmt. Jeg vil derfor gå op igen,
men det for hårdt, så jeg sætter mig for at hvile lidt. Men jeg
sætter mig ned i en kæmpestor amerikansk bil, som kører direkte ud
af Highway 66. Vinden blæser forbi bilen, mens Metallicas – Fuel
hamrer ud af højtalerne. Jeg kigger på min sidemand, Paulsen, som
sidder midt i en pokerturnering, kigger tilbage på vejen som i næste
nu kører op ad et bjerg. Vi stiger ud og ser ned på det sted hvor
jordens tektoniske plader mødes. Et sted dernede ,er det
næst-varmeste sted i verden, og det ligner noget fra en anden
verden. Jeg blinker, og ser igen ud over denne ørken med det truende
navn, Death Valley.
Vi må væk herfra og vender os om, og
går hen til vores telt. Vi har slået telt i en skov, i et område
fyldt med bjørne. Al vor mad er derfor sat ind i et specielt aflåst
skab, fordi bjørnene godt kan blive rimeligt offensive i jagten på
mad. 2 dage forinden havde de angrebet en bil, fordi de troede der
var mad i den. På vej hen mod vores telt, begynder det pludselig at
gå stejlt opad. Under os forvandler underskoven sig til sand, grus,
sten og igen til skov. Vi kigger op mod toppen og erkender at bjerget
har slået os. Til gengæld har vi slået alle andre, for vi sidder
på en sten, 3km over havets overflade, midt i en flod med 2 glas Ron
Zaccapa (konge – rom). Vi hopper fra sten til sten, og vandet
forsvinder, og det går nu stejlt ned af bjerget. Lige ned i
soverposer, som ruller sig sammen, og bliver til en bil igen.
Vi er på vej mod civilisation igen, og
det var ingen drøm. Blot den sidste 1½ uge af vort liv herovre :D
Skrevet tirsdag d. 24/8
Las VegasOprettet af Henrik P fre, august 20, 2010 10:05:05Hvordan er Vegas, den legendariske by?
Skabt af mafiaen grundet Amerikanske forbud og drevet af lyst, begær
og grådighed. En by, midt ude i ørkenen som dukker frem af
ingenting efter timevis af kørsel.
Hvad kan man sige om en by, hvor
(nærmest) alting er muligt, når man bare er villig til at betale
for det? Hvor hovedgaden er fyldt med hoteller, som ud over at være
hotel, også er kasioner, og som har indtil flere koncertsale,
scener, barer, butikker og restauranter. Hvor man som det eneste sted
vi har oplevet i USA, må drikke på gaden osv osv...
Tjah, vi kedede os i hvert fald ikke!
Vi ankom om onsdagen, og efter en gåtur
ned af the strip, mødtes vi med nogle tyskere, og tog så ud og
festede med dem. Efter lidt beerpong tjekkede vi et par barer ud, og
nød, at i Vegas, lukker festen ikke kl. 2. Faktisk lukker den aldrig
rigtig. Der er altid gang i byen!
Torsdag – efter en lur til kl. 16 var
vi rimeligt klar på at gå ud igen. Vi endte på Hooters hvor vi
efter en godt, og stort måltid, chillede vi med lidt blackjack. En
fredelig aften :)
Fredag... Hvad laver man fredag, som
optakt til en god aften? Spiller PS3? Ser Beverly Hills 90210? Tjah,
når man er i Las Vegas så affyrer man nogle seriøse skydevåben.
:D For at få lov til det, skal man skrive under på at man ikke har
psykiske problemer, selvmordstanker, er depressiv og at man har en
ren straffeattest, men så kan man nærmest også affyre hvad man
vil.. Og vælge mellem 14 forskellige mål, herunder flere
terrorister, zombier, klovne og forskellige farvede forbrydere...
Henrik P. valgte en desert eagle, en
ak47 og en M4... Henrik F valgte en Smith & Wesson, et shotgun og
en M249 S.A.W. Vi får så beskyttelsesbriller og høreværn på, og
kommer ind på skydebanen. Rimeligt grænseoverskridende! Får så
også et kæmpe chok, da der pludselig lyder et kæmpe brag – der
var lige én som affyrede en større pistol... Hvordan var det så?
Første gang Henrik P affyrer sin
D-Eagle ryger han ½meter bagud, pistol flyver ½meter op i luften,
men han formår alligevel at ramme Osama Bin Laden lige mellem
øjnene. Og kort fortalt; Kæft det var fedt at affyre de våben!
Følelsen af at stå med et kæmpe shotgun, som hamrer ind i
skulderen på dig, lade og så fyre igen, er et rush!
Og hvad gør man når man har pumpet
sin testosteron helt i top med våben? Man holder niveauet, ved at
tage ind og se the Expendables... :D Og hvad så? Jamen så er det da
tid til at ramme en klååååb (a club). Studio 54 tog imod. Et
sted, hvor der er gæster, og så 10 forskellige niveauer af
VIP-gæster... Og Lady Gagas opvarmingsband som gæste DJ's (Lady
Gaga havde givet koncert i hotellets koncertsal samme aften. Ja,
hotellet kunne afholde en koncert med Lady Gaga.) Og hvad spillede de
så? Lidt blandet pop, men for virkelig at sætte gang i festen:
Guns N' Roses – Welcome To The Jungle. Metallica – Enter Sandman
og Rage Against the Machine – Killing in the Name of... Nice! :D
Nå ja, så mødte vi også en fyr, som
bygger raketter. Raketter! :D
Da klubben lukkede var det tid til et
par godnatøl, inden vi gik tilbage på værelset og så
Tottenham-Man. City på ESPN. Eller rettere. Vi så første halvleg,
og gik så begge kold.. Blot for at blive vækket 2 timer senere af
Security... Der var et problem med kreditkortet, og det skulle ordnes
lige dér... Selvom vi havde fået at vide at vi kunne gøre det ved
check-out... Ganske ubehageligt, men vi fik det ordnet...
Lørdag var vi først inde og prøve
CSI – the experience. Hvor man skal løse en krimigåde ved hjælp
af spor fra en “Crime-scene”. Ret fjollet, men ganske
underholdenden. Senere var vi så inde og se Cirque de Soleil's show:
KA. Og det er, cirka, en ganske klassisk historie fortalt stort set
uden tale, men gennem musik, effekter og akrobatik. Forestil dig en
vertikal kampscene, og diverse vilde – se jeg kan holde hende hér
med min ene fod, mens jeg holder fast i rebet med den anden fod, 20
meter over jorden – stunts. God gas.
Bagefter var vi ovre på en af de
fedeste barer vi længe har besøgt. En piano bar, hvor 2 pianister
spiller numre per request, og generelt sørger for stemningen. Det
virkede helt fantastisk fordi de 2 pianister var fremragende!
Undervejs er der så mange der ønsker rock numre at de hev en 3.
pianist ind, og så skiftede den ene af dem til guitar, for en seriøs
omgang solo-lir. :D
Jo mere man lagde ved det nummer man
ønskede, des større sandsynlighed var der for at de ville spille
det... Der var et par numre der røg til 100$, noget af en dyr
jukebox! Men stemningen var i top. Fremragende.
Søndag blev vi først vækket kl.9 pga
en brandalarm (for H..) og senere tjekkede vi så ud, og kørte forbi
man-vs-food stedet Hash & gogo. (for dem der ikke ved det så er
hash kodeord for brasede kartofler... :b) noget af et sted!
Se link her:
http://www.hashhouseagogo.com/
Så tjekkede vi ud fra MGM, og ind på
Hooters (vi havde lige brug for en ekstra dag). Dagen blev så brugt
på at ligge ved poolen – ahh. Om aftenen var vi så på Hot n'
Juicy Crawfish.
http://hotandjuicycrawfish.com/
Endnu et Man-vs-food sted med alt godt
fra havet. Jamen, tænker du måske, alt godt fra havet? Er I ikke
midt i en ørken? Jo. Det er derfor, de hver dag får fløjet
råvarerne ind... Sådan! Vi bestilte en omgang kæmpe-kongekrabbe-ben
(med stærk, krydret sovs) og en omgang krebs (i mild
hvidløgsmarinade). Hvidløgsmarinaden var bestemt ikke mild, og
Fonsmark skulle lige overvinde sig selv, indtil flere gange, da maden
blev serveret aka lagt, i pose, midt på bordet... Hvis man synes
kæmpekrabber er noget af det mest ulækre i verden, kan det være
lidt svært at finde appetitten når der ligger sådan et par ben i
en pose midt på bordet... Men hold op det var godt. Så godt vi blev
nødt til at få en omgang rejer bagefter (i mild, krydret sovs).
Fremragende!
Mandag tog Fonsmark så til tandlæge,
og Paulsen så Man Utd - Newcastle, inden vi kørte mod Grand Canyon via
Hoover Dam. En tur på cirka 500 kilometer, men mere om det senere :)
San DiegoOprettet af Henrik Fonsmark tir, august 17, 2010 07:45:19En lille by ca. 3-4 millioner
indbyggere.
En lille forhistorie. For omkring 40 år
siden boede en ung amerikansk mand ved navn Richard Opper hjemme hos
mine, Fonsmarks, bedsteforældre i et år. Faktisk rejste han med
samme organisation, AFS, som jeg var i Schweiz med i 2000-2001. Han
snakker stadig et overraskende godt dansk og har en del kontakt med
min familie. Derfor var det naturligt at vi besøgte ham, og hans
familie mens vi var i San Diego.
Og vi blev hjerteligt modtaget – med
beskeden om at hans hus, var vores hus. I baghaven havde de et udehus
som vi kunne bruge mens vi var der. Det eneste der manglede i huset,
var vand, men der var eget fjernsyn og 2 senge. Desværre ligger San
Diegos lufthavn ret centralt placeret så hver dag fra kl.6.30
begyndte flyene at lette og lande. Der ud over havde Rich (som han
bliver kaldt) og hans kone Ann fået et firma til at omorganisere
deres have. Resultet var, at der var en hær af mexicanere i deres
have hver dag...
Men nok om det. San Diego, som Rich
konstant omtalte som “en lille by”, var en rigtig charmerende by
nede ved vandet. Hvad lavede vi så her? Vi så blandet andet et
voldsomt stort hangarskib USS Midway, som var i brug indtil 1992, og
som kunne huse en besætning på 4500 mand. En flydende by, fyldt med
vandvittige fly og helikoptere. Vi var også i San Diegos zoologiske
have, som er en af verdens største og fyldt med nogle af de sjoveste
dyr, men dog ikke med klunkethraner..
Ellers? Lidt rundt i byen, få
fisketacos, muslingesuppe og lidt andet godt seafood.
San Diego. En hyggelig by.
Bagefter tog vi til Huntington Beach,
som åbenbart er kendt som surf city, for at prøve at surfe. Det var
sjovt, men pænt hårdt! Og dagen efter var vi begge 2 rimeligt
ukampdygtige. Men god gas at prøve at fange bølger!
Undervejs formåede jeg også at få et
surfbræt banket op i kæben, med det resultat at jeg bankede mine
tænder så hårdt sammen, at jeg slog et lille stykke af min
hjørnetand. Har dog siden været til tandlægen, og mit tandsæt har
det fint :) Dog er min hjørnetand nu cirka en milimeter kortere i
højre side end den er i venstre... Fred være med det!
Næste stop Las Vegas!
Ud og seOprettet af Henrik Fonsmark man, august 09, 2010 06:58:45Okay, vi syntes det kunne være sjovt
at tage forbi Mexico og se lidt på landet. De fleste amerikanere vi
snakkede med, frarådede det til gengæld. Mexico skulle være for
slemt, med narkokrige med mere. Nå ja. Vi tog ned og så på det.
Bookede 2 nætter på et hostel i en havneby, lidt inde i landet. Det
første der slår os er, at ingen steder tager kort, og at der er
meget få hæveautomater.
Vi kommer dog frem, tager ud og får
frokost – en art foldede hvedepandekager med kød, ost og salat.
Ganske udemærket. Vi spørger receptionisten om der er nogle
seværdigheder i byen. Der var der ikke rigtig, men byen havde dog
Mexicos næst-største flag(!) Så vi tog på stranden.
Vi jagtede en omgang hummer til
aftensmad, men da restauranten også havde all-you-can-eat kød, så
ombestemte Paulsen sig og valgte den i stedet. Vores tjener var
ganske underholdende og havde, i modsætning til de fleste mexicanere
et nydeligt engelsk – viste sig også at han var født i USA. Vi
spurgte ham til de forskellige typer tequila, og han hjalp os i gang.
Derefter fortæller han følgende historie:
“You know, I had this one customer. I
don't remember where he was from. I think it was Denmark. His name
was Hans. He said to me: Hector, I wan't some cocaine.” So, I have
this friend down the street and Hans said. “I want for 100$
cocaine. If you get me that, I'll give you 100$” And he did! And
when he saw how much he got he said: “It's too much, here you can
have half.” And later that night I took him to a strip club and he
bought me a hooker. And I **** her.”...
Vi var, mildest talt, en smule
overraskede. Især fordi det virkede ret meget som om at han fortalte
historien for lige at høre, om der var noget af det vi var
interesserede i.. (I tilfælde nogen skulle være i tvilv om det
åbenlyse, så nej, det var vi ikke.)
Til gengæld var vi ganske
interesserede i at møde hans ven, som havde en tequila-butik, hvor
vi kunne få smagsprøver og høre lidt om drikken. Ganske
interessant og lystigt. Herovre møder vi en anden mexicaner som kan
noget engelsk. Hans historie:
“You know. The only ones around here
who speak English are the people who were deported. But I like Mexico
better. You know, it's a lot mere relaxed and down to the ground.
(Her overvejde jeg at sige noget, men han fortsatte). Here, if the
police stop you, you can give them 20$ and they'll forget about it.
If you try to do that in the states, they'll be like; ey, are you
trying to bribe me? I mean, I lived 16 years in the states before I
was deported. I sold cocaine. And then I was deported.”
Og han havde en attitude som
understregede, hvor uretfærdigt behandlet han følte sig. Det var jo
voldsomt unfair, at han ikke bare kunne bestikke polititet, og at han
efter 16 år i USA skulle deporteres. Nøjj en idiot. (Til gengæld
er jeg ret vild med tanken om, at han har forsøgt at bestikke en
politimand i USA, med 20$ hvorefter politimanden siger: hvad laver
du? Forsøger du at bestikke mig?)
Vi spørger så Hector (tjeneren) om
der er nogle gode steder at gå i byen. Om der er nogle gode
rockbarer. Den deporterede tegning anbefaler en god stripklub. Hector
anbefalede en rockbar lidt nede af gaden. Vi skulle også spørge
efter ejeren og hilse fra ham, så ville vi få en ekstra god
betjening, og hvis vi var heldige, så ville hun (ejeren) for 20 $
give visse seksuelle tjenester...
På vej derned bliver vi af folk på
gaden tilbudt ludere og kokain... Baren havde 2 kunder, og 2
servetricer. Vi spurgte dog ikke efter ejeren. Til gengæld finder vi
rimeligt hurtigt ud af, at de har 1 flaske tequila. De 8 der stod der
var bare til pynt (!) Smadret bar! Vi fandt et par barer til, og kom
så hjem i seng.
Dagen efter: Frokost: en slags
hvedepandekage der var rullet sammen og som havde noget kød, ost og
salat i. Så bus ned til stranden og en god gåtur hen ad stranden,
stene lidt, en tur i bølgerne og så hjemad.......
Hvad der sker er, at vi åbenbart er
gået om bag en militærbase, som vi nu går direkte op i. Da
soldaterne opdager det, ser de ikke specielt glade ud, og deres
spansk lyder forholdsvist aggressivt. Vi spørger om anvisninger op
til hovedvejen. De peger ud af basen og ser sure ud... Vi går ud af
basen, og kommer ud i den værste omgang slum. Vejene er ikke belagt
med andet en sand. Nogle af husene ser ok ud, men de fleste fremstår
utroligt smadrede, og der er pigtråd på en del af dem. Faktisk de
fleste. Der er ikke nogen mennesker, men en del hunde hopper frem når
vi går forbi og hopper op mod deres indhegning mens de gør. En
ganske truende scene, især når man er 2 danske turister. Så vi vil
gerne hurtigt ud af området, men hver gang vi går 50 meter, stopper
vejen. Hmm. Vi går måske 10 minutter, hurtigere og hurtigere, da vi
ser de første mennesker. Nogle unger som cykler rundt. Da de ser os
stopper de op, følger os lidt, og råber så lidt til os. De kunne
godt se vi var turister, og deres engelske gloser begrænsede sig til
lidt bandeord. Hvornår mon deres storebrødre ville dukke op? Hmm...
Vi ser en bil komme kørende mod os, og jeg siger til Henrik: Hvis
han ser flink ud, så spørger vi ham. Og tadaa. Han kunne noget
engelsk, og han var flink, og han tilbød os et lift ind til byen.
Som sagt så gjort. Et kvarter efter var vi på vores hostel, hvor vi
blev tilbudt superpiratos (og vi fandt aldrig ud af, hvor
receptionisten havde dem fra, men hapst, saltlakrids til os). Et godt
lille eventyr.
Efter aftensmaden, små majspandekager
med noget kød, salat og dip (udemærket) fandt vi et ret fedt
rock-sted hvor man kunne købe en spand med 10 øl for 150 pesos. 75
kroner, 7,5 per øl. :D Og senere kom et lokalt rockband og spillede
covernumre. De havde skruet ned for guitaren og op for bassisten. Og
bassisten var åbenbart mere til jazz end rock... “enter sandman”
med jazzbas. :D :D :D
Dagen efter fandt vi noget frokost –
en slags tyk majspandekage med noget kød, ost og salat. Efter en del
jagten rundt fandt vi også en busstation og kom op til grænsen. Nå,
så kunne vi komme til USA. Eller nej. Gigantkø! Vi fik at vide vi
var heldige for det tog os kun godt en time at komme over grænsen.
Endelig tilbage i USA. Det skulle da næsten fejres, så samme aften
tog vi i byen, og kom blandt andet forbi en ret sjov lesbisk bar.
Good times. Til gengæld har vi også været helt smadrede i dag
(søndag) efter tre dages druk i træk. Ahh, good times :)
Et par afsluttende kommentarer om
Mexico. De mexikanske kvinder er åbenbart helt vilde med
hvedepandekager, og kan derfor ikke holde vægten nede, og de bukser
de gerne vil gå med, fås ikke i deres størrelse, og derfor køber
de dem for små. Eller også er overvægtige kvinder i for små
bukser bare i meget høj kurs. De var i hvert fald over alt. Der ud
over så var landet ret smadret, og fyldt med gadegøglere. Hmm. Men
et par dage dernede, var ganske sjovt. Godt vi er tilbage
Billeder her
Ud og seOprettet af Henrik P ons, august 04, 2010 08:40:25Husk nu at se alle vores fine billeder. Der kommet mange nye billeder idag. :)
Liiiiige her!
Projekt 100/200Oprettet af Henrik Fonsmark søn, august 01, 2010 08:27:39Vi er 2 uger inde i programmet og
følger planen. Der har været dage hvor det virkelig har været op
ad bakke, og der har været dage hvor vi har haft god energi.
Vigtigst af alt er, at vi ikke falder af på den, men holder fast!
Uge 1 var Henrik P presset på
armbøjningerne, men havde til gengæld godt styr på
mavebøjningerne. For Henrik F var det lige omvendt. Uge 2 fik
Paulsen bedre styr på armbøjningerne og Fonsmark fik bedre styr på
mavebøjningerne, men har til gengæld været max presset på
armbøjningerne...
Imorgen tager vi en udholdenhedstest
for at se hvor mange af hver vi kan tage, og alt derefter bliver
vores program lagt for næste uge...
Buff, buff.
Los AngelesOprettet af Henrik Fonsmark lør, juli 31, 2010 06:37:27Back once again with the renegade
master
Pga vi har været i 5. turist gear, har
vi ikke haft tid til, at lave en update før nu. Men her kommer det!
Første stop – Solvang Home of famus
Ebleskiver
Grundlagt omkring 1920... Og siden har
der vist ikke været den store interaktion med Dk... Og dertil er
kommet diverse Norske og Hollandske sager (for eksempel var der
rigtig mange træsko)... Men der var stadig æbleskiver, flødeboller
og en slags medisterpølse. Og snaps – desværre lå prisen på
omkring 250 kr per flaske, så ingen refill på snaps dér... :) (vi
har stadig noget af linien tilbage, heldigvis. Og ellers er der jo
Ron)
Så kom vi til LA og fik travlt. Første
aften starter vi med at tage på hooters og få alt-du-kan-spise
kyllingevinger. Udemærket. Så i seng så vi kunne komme tidligt op
og ud og se Universal Studios. Og kæft det var fedt. Mange af
attraktionerne er en blanding af 3-d effekter på kæmpelærreder, og
så en vogn der bevæger sig, så det føles som om man er i den
vildeste rutchebane med Simpsonsfamilien, som om man flyver, som om
King Kong kæmper med 2 T-rex oven på (og rundt om) ens vogn.
Superfedt. Og vi kom så tidligt at køerne ikke var for slemme –
og vi endte med at bruge 8 timer derude. Så hjem, i bad og så på
pubcrawl.. 4-5 barer senerere kommer vi hjem:)
Dagen efter- tidligt op for at få et
lift ud til stranden. Venice beach og Santa Monica. Udemærket med
lidt strand og lidt hav. Kommer hjem, får hurtigt lidt mad, et bad
og så ud og køre i limousine. Med vodka og champagne (ikke
samtidig) inkluderet i prisen. Det der med at sidde og chille i en
limousine og drikke lidt, det kunne vi godt blive vant til :)
(Desværre var musikken ringe, limousinen lidt for fyldt, og der var
ikke noget at blande vodkaen op med, men stadig.)
I dag – tidligt op og ud til Beverly
Hills et cetera. Ganske sjovt, men de fleste store villaer er gemt
godt af vejen bag store porte, sååå deett. Men ganske sjovt.
Derefter kørte vi en lille tur ned til Yoghurtland – et sted med
forskellige typer frozen yoghurts og masser af snasks og dyppelse til
at komme på. Blandt andet hvid chokolade, stykker af kitkat,
vingummiorme, friske jordbær, skovbær, hindbær og så videre og så
videre. Herligt!
Så må vi se hvad aftenen bringer –
i morgen sover vi i hvert fald længe! :D Søndag går turen så mod
San Diego.
